Projektkoordinator

Dato: 20. december 2011 | Af: Simon | Kategori: Alle indlæg

Alle spejderne og FDF’erne i Aarhus har fået penge af kommunen til at ansætte en ressourceperson. Vi har valgt at ansætte Signe som projektkoordinator. Læshvad hun skriver om sit arbejder her:

I 2012 sker der noget nyt på spejder- og FDFfronten i Aarhus. For første gang er en projektkoordinator blevet ansat (ja det er mig) for at:

1) Skabe samarbejde mellem FDF, DDS, KFUM-spejderne, Dansk Baptist Spejdere og De grønne pigespejdere
2) Fortælle politikerne om vores fantastiske børne- og ungdomsarbejde
3) Skabe PR og opmærksomhed i medierne omkring spejdernes aktiviteter

Den gode nyhed er med andre ord – at jeg arbejder for jer 🙂 Jeg er lige startet, men der er projekter i støbeskeen. Læs om dem nedenfor.

Inviter andre indenfor
Spejderne og FDF laver Danmarks bedste børne- og ungdomsarbejde. Men vi deler det ikke med hinanden. Det vil jeg gerne lave om på. Flere kreative hjerner, dygtige hænder og opmærksomme mennesker arbejder bedre. Lad os derfor åbne vores kredsmøder, weekendture og arrangementer op og lad andre opleve, hvad I gør bedst i jeres gruppe/kreds. Har I lyst til det i jeres gruppe – så lad mig skabe kontakten.

Events? Vil du være med
Planerne er store og drømmene endnu større. Vi skal sætte Aarhus på landkortet – både hos østjyderne og politikerne. Østjyderne skal huske os, når deres børn begynder i skole. Allerede nu har jeg flere events i tankerne fx Tivoli by night i Friheden og en storslået Naturens dag!! Vil du være med til at skabe events sammen med mig – så skriv!

SKRIV!!!!!
Nu har jeg smidt en masse bolde op i luften. Men I skal hjælpe mig med at gribe dem. Så har du lyst til at give en hånd med – eller er du bare nysgerrig, så skriv eller ring: signe@spejderne.dk / 60 22 19 44

Det var ordene for denne gang. Jeg glæder mig til en fuld indbakke 🙂 OG rigtig glædelig jul til jer allesammen!

Alt det bedste, Signe

 


Comments are closed.